The Hills 1. udgave

Velkommen til The Hills, Oslos mest velansete og hæderkronede restaurant, gennemsyret af tradition og elegance og fyldt med tjenere, stamgæster, lysekrone og garderobefolk, mezzanin, varekældre, barchef og huspianist. Interiøret er centraleuropæisk med mosaikker i koncentriske cirkler på gulvet og væggene fulde af portrætter, tegninger, malerier og klistermærker. Romanens fortæller har været stedets tjener i tretten år. Med sin diskretion og sit fulde overblik over alt, hvad der sker i lokalet, er han romanens øjne og ører. Ideen om det gamle Europa holdes i hævd i den noget nedslidte restaurant. Der hersker en veletableret orden, hvor alt har sin plads, og intet udefra trænger ind. Indtil truslen om uro og forandring pludselig melder sig i form af en purung kvinde, der en dag sætter sig sammen med det faste klientel.

Pressen skriver:

”Et lille mesterværk … Det er ikke en bog, man bliver færdig med.” – Information

”En af Skandinaviens bedste og vigtigste romanforfattere … [en] skarp iagttager af samfundet og samtiden.” (5 hjerter) – Politiken

»”The Hills” er en blændende roman, skrevet af en forfatter med en helt fænomenal fornemmelse for sprog og spændingsopbygning... Det er vanvittigt intelligent og mindst lige så underholdende.«

***** –Jyllands-Posten

»Matias Faldbakken er en tryllekunstner med ord. Hans sprog er levende og gribende… Det er smukt udført, intelligent og skarpt, og du bliver siddende ved dit bord, indtil der er lukket og slukket efter sidste gæst.« – Skrivforlivet.dk

»Der opstår en særegen spænding mellem den polerede, formelle, formfuldendte overflade på den ene side, og på den anden side de utolererbare " svipsere". Det er fantastisk godt fortalt, og man er underholdt og fascineret fra start til slut.« ***** –Nordjyske Stiftstidende

»En fuldstændig suveræn og stærkt foruroligende roman. Den tilsyneladende tilforladelige historie om en tjener på en restaurant i Oslo, viser sig at være en ituslået allegori over en verden på vej mod undergang.« – Atlas

»Faldbakkens roman er som den klassiker, du allerede har læst flere gange, og aldrig helt er blevet færdig med. Du bliver aldrig helt færdig med de sproglige detaljer, der er så genialt udført. Det er et episk gennemført værk, som jeg gerne lader stå på bogreolen til senere genlæsning.« – Litteratursiden