Matthæusevangeliet

Det vakte opstandelse i katolske kredse i Italien, da kommunisten, ateisten og bøssen Pier Paolo Pasolini meddelte, at han ville filme Matthæusevangeliet. De færreste troede ham, når han sagde, at han ville lave en film så pietetsfuld, at den kunne spilles påskesøndag i samtlige præstesogne. Men Pasolini holdt ord. Den Jesus, som Pasolini interesserede sig for, er den revolutionære outsider, som med skræmmende strenghed kritiserer den livsform, der omgiver ham, og tager afstand fra det hidtidige familie- og samfundsmønster. Filmen blev tildelt århundredets Andreaspris under Amanda-festivalen i 1995, som den film der gennem tiderne bedst har fremstillet de bibelske fortællinger på et højt kunstnerisk niveau.