Let's Walk

Madeleine Peyroux' nye album, "Let's Walk", er den anerkendte singer-songwriters mest sikre og modige værk til dato. Drevet af den karakteristiske, honningsøde croon, der bragte hende fra Paris' gader til koncertsale verden over, fletter disse ti uforskammet personlige sange, der alle er skrevet af Peyroux, behændigt jazz, folk og chamber rpop sammen med temaer, der spænder fra det bekendelsesmæssige til det politiske, fra lunefuldhed til længsel. I hver tone graver Peyroux dybt og gengiver dette udsøgte værk med den afvæbnende ynde og tyngde, som kendetegner en kunstner i topform.

"Let's Walk" har været længe undervejs, men det er værd at vente på. Efter Peyroux' 2018-album, "Anthem", gjorde den tvungne isolation som følge af den globale pandemi det umuligt at danne fællesskab i realtid. Fra et kreativt synspunkt tilbød Covid dog Peyroux et lyspunkt: hun greb muligheden for at slå sig ned med sin mangeårige samarbejdspartner, multiinstrumentalisten Jon Herington (Steely Dan, Lucy Kaplansky). Parret reflekterede over den aktuelle seismiske æra og skrev og genskrev i det, Peyroux kalder "en skygge af opgør". Da den Emmy- og Grammy-vindende producer Elliott Scheiner (Fleetwood Mac, The Eagles) hørte en smagsprøve på det nye materiale, inklusive "Let's Walk", forlangte han, at der ikke måtte være nogen cover-numre på albummet. Den mangeårige studieveteran vidste, at tiden var moden til at fremhæve Peyroux' skarpe, ofte aktuelle tekster i samspil med Heringtons øre for melodi og arrangementer.