Alrune Rod var i 1974 i gang med sin femte sæson som aktivt turnerende rockband. Allerede kort tid efter dannelsen i 1969 var bandet blevet efterspurgt live, og fik blandt andet derfor hurtigt rygtet som blomsten af dansk psykedelisk hippierock og sammen med f.eks. Burnin Red Ivanhoe, i årene der fulgte, prædikatet som hippernes hoforkester.

Efter flere udskiftninger, tre danske og et enkelt engelsksproget album var der kommet så meget hul igennem, at også de øvrige skandinaviske lande havde fået ører og øjne åbnet for det danske orkester.

Derfor lagde Alrune Rod i juni 1974 vejen forbi Norge, hvor de tidligere havde spillet flere gange, og spillede på Ragnarock Festival, der fandt sted for foden af Holmekollen. Her kunne de norske (og nordiske) hippier samme år også stene ud til engelske Procol Harum og hygge sig med det svenske ikon Cornelis Vreeswijk.

Besætningen Leif Roden, Ole Poulsen, Michael Miller og Karsten Høst havde været nogenlunde fast siden 1973, og med tilføjelsen af saxofonisten Jesper Nehammer (tidligere Thors Hammer og Palle Mikkelborgs V8), både live og på plade, arbejdede bandet sig hen imod en ny lyd.

Alrunen havde i 1973 udsendt albummet ”Spredt for vinden”, det første på deres eget selskab Mandragora, og spillede naturligvis materiale fra dette og fra forgængeren ”Alrune Rock” ved koncerten i Norge. Men endnu mere interessant er de nye numre i liveversioner, der på dette tidspunkt endnu ikke var indspillet, men som senere kom på albummet ”4-vejs”, der blev indspillet i oktober og udsendt i slutningen af 1974 og blev Alrune Rods sidste studiealbum.

Bandet var trætte og besluttede at tiden var ved at være gået for et af danskrockens mest aktive, originale og psykedeliske rockbands og drog på afskedsturné, hvor de spillede deres sidste solojob i Klub Tatuba i Huset i Magstræde i marts 1975. Den helt sidst koncert fandt sted på Roskilde Festival, sommeren samme år.

På denne liveoptagelse er det et ernergisk og velspillende band der veloplagt serverer kontant og støjende rockmusik, som vi er mange der kan lide det. Optagelsen blev fundet ved en tilfældighed mange år senere og overgivet til bandet, der kontaktede TømrerClaus og dennes Karma Music, der oprindeligt udsendte den på en af de sølvfarvede i 2005, mixet og produceret af Leif Roden.

Begrænset nummereret oplag på 300 stk i alt.